Grundejerforeningen Kærup Park blev stiftet den 4. januar 2007. Herunder blev foreningens vedtægter vedtaget og efterfølgende godkendt af Ringsted Kommune den 1. februar 2007.
Grundejerforeningens parceller er beliggende i Benløse ved Ringsted som en del af en udstykning fra Kærup Herregård. Kort.
Grundejerforeningen er medlem af Parcelhusejernes Landsforening og omfatter pr. maj 2019 i alt 150 grundejere, lejerforening med 36 parceller, private fællesveje med tilhørende belysning samt et større, grønt fællesareal.
Foreningen har etableret en legeplads og fodboldbane.
Kærup Herregård nævnes første gang i 1480. Den har skiftet ejer mange gange, og hørte i et par perioder under Ringsted Kloster. I 1720 gav en ny ejer herregården et nyt navn: Gabelseje. Allerede i 1724 solgtes stedet, og gården fik nu sit gamle navn Kjærup igen; kort tid efter blev bygningerne revet ned.
Den nuværende hovedbygning er opført i 1841-1842 af arkitekt J.H. Koch.
I 1986 blev Kærup købt af Ringsted-firmaet PBI Holding A/S, som iværksatte en omfattende restaurering af hovedbygningen og brugte denne til erhverv.
Den nærliggende skov- Kærehave – har tilhørt Kærup Herregård. Skoven blev solgt fra i 1914.
En lidt mere detaljeret redegørelse for herregårdens ejerforhold og historie kan læses på følgende link: Danske Herregårde